slide1
slide2
slide3
slide5

Kundeudsagn

”Det krævede virkeligt langt tilløb, før jeg besluttede mig for at bestille en tid hos City Care. Det virkede så drastisk at kaste sig ud i Botox, selvom jeg længe havde været ærgerlig over, at mine øjenbryn hang lidt.

Et år tidligere havde jeg fået løftet mine øjenlåg, også af Per Bjerregaard på klinikken i Hørsholm, og det havde gjort en kæmpe forskel i forhold til at se frisk og veloplagt ud, men det havde selvfølgelig ikke flyttet mine øjenbryn. Det var, som om der lige manglede det sidste.
Per Bjerregaard forstod hurtigt, hvad det var, jeg gerne ville, og sygeplejersken gav mig blot to stik i hvert øjenbryn for at få musklen til at trække opad i stedet for nedad. Da jeg nu var der, fik jeg også lidt mellem øjenbrynene og lidt til kragetæerne ved øjnene. Det var ikke behageligt, men det gjorde ikke mere ondt, end at det sagtens var til at holde ud, selv for en som mig med udtalt nålefobi.
Effekten var ikke umiddelbar, og det kom lidt bagpå mig. Jeg havde troet, at jeg ville rejse mig fra briksen og straks se 10 år yngre ud. I stedet kom den lidt efter lidt over et par uger, og pludselig sad mine øjenbryn højere, den lille rynke mellem øjenbrynene var forsvundet, og der var ingen kragetæer, når jeg smilede.
Det har givet en meget bedre balance i mit ansigt, og jeg har simpelt hen været så glad for det, at jeg godt er klar over, det nok var første, men bestemt ikke sidste gang jeg har sat mine ben i klinikken.
Da jeg først havde gjort det, var det sådan lidt ’var det virkelig bare det’, for jeg har ikke mærket spor til behandlingen efterfølgende. Det pudsige er, at ingen har bemærket forandringen, til gengæld har jeg fået mange komplimenter for mit friske udseende, og det er jo sådan, det helst skal være. Jeg er ikke ude på at ændre mit udseende eller se overdrevent ung ud, men jeg vil gerne justere nogle irriterende småting, som alderen bringer med sig,”

Kunde, kvinde, 50 år