slide1
slide2
slide3
slide5

Rynke behandling

Rynker kan være utroligt smukke.

De giver vores ansigt karakter og er med til at fortælle vores livs historie. Derfor skal de heller ikke nødvendigvis bekæmpes, men der er rynker, som får os til at se trætte eller sure ud. De fleste af os er bevidste om at leve et godt liv, hvor vi dyrker motion og spiser sundt, men det kan ikke forhindre rynkerne i at pible frem, efterhånden som vi bliver ældre. Her kan en rynkebehandling hos City Care hjælpe.
Det handler ikke om, at vi skal se unge ud hele livet, men om at vi skal føle, vi bliver ved med at ligne os selv, og at der er overensstemmelse mellem det indre og det ydre.

Rynkebehandling

I dag er mulighederne for rynkebehandling med meget enkle midler og helt uden bivirkninger utroligt gode, og i takt med udviklingen er det blevet mere og mere almindeligt at benytte sig af dem. Efterhånden er det lige så naturligt at få rynkereducerende behandlinger, som det er at gå til frisør eller tandlæge. Det handler i al sin enkelhed om at vedligeholde vores udseende.
Det er en god idé at starte, når de første alderstegn viser sig. Dels virker behandlingen forebyggende, så rynken ikke bliver lige så markant, når effekten af behandlingen ophører, og dels er der ikke nogen, der lægger mærke til det, hvis vi gør det i bitte små steps.

Mange er bange for, deres ansigt bliver udtryksløst ved brugen af fx Botox. Det sker kun, hvis man overdriver brugen. Hvis du bruger Botox med omtanke, glatter det blot rynkerne ud, så du bliver frisk at se på. Alle kan opnå en positiv effekt af rynkereducerende behandlinger, uanset alder og antallet af rynker.

Rynkerne inddeler vi i to typer; statiske og mimiske.

Mimiske rynker opstår, fordi vi mange gange i løbet af en dag bevæger ansigtets muskler for at udtrykke glæde, vrede, undren eller bekymring. Disse rynker ser vi typisk i den øverste del af ansigtet omkring øjnene. Mimiske rynker behandles primært med Botox.

Statiske rynker er de rynker, der naturligt opstår med alderen, fordi hudens naturlige indhold af kollagen falder, hvilket får huden til at blive tynd og falde lidt sammen. Disse rynker ser vi typisk i den underste del af ansigtet; rundt om munden og fra næse til mund.
Statiske rynker behandles primært med en filler.
Ofte kan man opnå den optimale effekt ved at kombinere Botox og filler.

 

Hos City Care i Hellerup tilbyder vi bl.a. også BotoxbehandlingerFillerbehandlinger og Microneedling.

Du finder vores prisliste her