slide1
slide2
slide3
slide5

Botox behandling

Botox – Botolinum toxin

Botoxbehandling anvendes til rynker, der er opstået af, at du har lavet den samme ubevidste bevægelse mange gange; har smilet, har rynket brynene, har misset mod solen. Det kan være rynker i panden eller mellem øjenbrynene eller ”kragetæer” ved øjnene.
Musklen er som to elastikker, der hiver hver sin vej. Hvis vi svækker den ene, trækker den anden mere, og det er den teknik, vi anvender, når vi arbejder med Botox i pande og rundt om øjnene.

Behandlingen foregår på den måde, at Botox’en i ekstremt fortyndet form sprøjtes ind i musklen med en meget tynd nål og får den til at slappe af, hvilket betyder, at den overliggende hud bliver glat og uden rynker.
Ubehaget er som følelsen af et myggestik.
Behandlingen tager kun få minutter, og du kan gå direkte tilbage på arbejde bagefter.
Botox’en begynder at virke efter et par dage, og den fulde effekt opnås efter ca. 10 dage. Resultatet holder 3-4 måneder, så man skal forvente at gentage behandlingen 2-3 gange om året.

Der er ingen eller få bivirkninger ved brugen af Botox, som er et stof, man har man anvendt siden 1960’erne til at behandle fx spastiske lammelser for at få musklerne til at slappe af.
Botoxbehandlingen kan give forbigående hovedpine.

Hos City Care i Hellerup tilbyder vi bl.a. også Laserbehandling, Rynkebehandling og Fillerbehandling

Du finder vores prisliste her